Maria Sten nude



Maria Sten Smykke i stribet flint, fundet p Fur. Jrgen Kjr Poulsen Flintsmedens erfaringer Flint er p mange mder et meget specielt og interessant materiale, hvis anvendelse som redskaber og vben gr langt tilbage i den ldre stenalder. Vi har alle hrt om stenkser. Og i en snak med en af vore tidligere gsteudstillere, flintsmeden Ivan Andersen der bor i Bjdstrup sydvest for Knebel p. Mols, hrer vi om et af de tidligste danske erhverv. Ivan Andersen mener helt sikkert, at der simpelthen fandtes flintsmede dengang. Her kunne jgeren komme og bestille en kse, nogle pile og mske lidt flkker som skraberedskaber til skindene. Ivan Andersen, som har interesseret sig for det gamle erhverv i cirka 30 r, er selv en meget habil flintsmed. Han har demonstreret for os her i Stengalleriet, at det tager cirka 1 time at lave en arbejdskse. Den skulle s bare udstyres med et skaft, s var den klar til at g i skoven med. I Ivan og Karen Andersens museum p Stengaarden i Bjdstrup kan man om sommeren f demonstreret, hvordan Ivan mener, man kunne slibe en. Smykke i gr flint, Sndervig Strand. Jrgen Kjr Poulsen 20 cm lang flintkse p et par timer. Han fortller blandt meget andet ogs om Danmarks frste eksportartikel. Det drejer sig om tilhuggede bjlker i flint, som man tog med rundt i Skandinavien og de europiske lande og anvendte som byttemiddel. Sdanne tilhuggede bjlker er helt op til midten af 1900 tallet brugt i visse dele af Afrika og Indien til flintbsser. Hvor finder man flint? Flint er en uorganisk afstning af kisel, som har en stor udbredelse i de sknske og stdanske kridtsedimenter. Den er s absolut den mest udbredte kiselbjergart blandt de lse sten. Det er en meget tt og hrd bjergart, der som regel er sort, nr den kommer fra skrivekridtet. Det ser vi isr p Mn, men det findes ogs i Svinklev ved lborg, sydsiden af Mariager Fjord, Aggersund og Thisted. Skrivekridtet blev dannet i Kridttiden, som strkker sig fra 135 til 70 mio. r fra nutid. Modsat er den flint man finder i bryozokalken gr. Den stammer fra den tidligste tertirtid Danium og ligger visse steder ovenover skrivekridtet. Den kan fx ses ved Stevns Klint og Karlstrup. Konkretion i sort flint, tromleslebet Flintens former og farver Den sorte og gr farve skyldes kulstof. Flint kan ogs forekomme rdbrun eller gullig, men det skyldes lngere ophold i jernholdigt (rustent) vand. Den brune og gullige farve er dog som regel et ganske tyndt lag, som er afsat p overfladen. Sliber man p sdan en flint, vil farven forsvinde meget hurtigt, og flinten vil have den sdvanlige gr farve indenunder. Er flinten karamelfarvet, kan der derimod vre tale om gennemfarvning. I Midt- og Vestjylland finder man tit en lilla eller brunlilla flint. Den er indfarvet af mangan. Flinten dannedes i tilgngelige hulrum i kalken. Herved er der opstet mange srprgede former - skaldte konkretioner. Om en konkretion kan man sige, at den er fdt som sten. Den skal ikke frst brydes ned og slides rund som andre bjergarter. Jvnligt kommer der besgende i Stengalleriet som viser os konkretioner, der ligner dyr. De sprger os, om det kan vre forsteninger, men der er alts blot tale om tilfldigheder, hvor hulrummet i kalken har vret bestemmende for resultatet. Der har for vrigt p samme vis vret tale om hulrum, hvor der er skabt fossiler. Plinthosella resonans, "raslesten" fra Mn som spindsvin, muslinger, armfdder, snegle med flere. Her er det de dde dyrs blddele, der er rdnet bort, s der kun er den tomme kalkskal, hvor der p indersiden har vret perfekte mnstre tilbage som aftryk. I det opstede hulrum dannes en flintkerne, som ikke er et egentligt fossil, men altid har et meget detaljeret og smukt aftryk. Andre former af flint opstr, nr flint udfldes i sprkker og revner. Endelig skal nvnes kugleflint, som kan dannes omkring en kiselsvamp. Den mest kendte kugleflint er raslestenen, som har fet navnet plinthosella resonnans. Navnet skyldes, at svampen ligger ls inden i kuglen og kan rasle. Den findes stor set kun i skrivekridtet p. Mn. Den er kendetegnet ved, at der findes et hul, der frer ind til hulrummet. Flint som eksportartikel Kugleflinten har i nyere tid fundet anvendelse som malelegemer i kuglemller til finmaling af materialer, der ikke mtte forurenes af rustent jern. Det drejer sig fx om porcelnsmasse, kemikalier, farver, guldkvarts og hvid cement. Kugleflinten blev eksporteret til hele verden. Den blev pakket i. Smykke i forstenet koral, Sndervig Strand. Jrgen Kjr Poulsen 100 kg skke, lst i banevogn eller i hele skibsladninger. Stenvrket i Ulvshale lukkede i 1974. Af andre af flintens anvendeligheder gennem tiderne skal nvnes dens evne til at sl gnister. Helt op til midten af 1800 rene, hvor tndstikkerne blev opfundet, slog man flint mod noget hrdt, for ved hjlp af gnisterne at gre ild. I samme periode har flint i udstrakt grad vret anvendt som bsseflint. Flinten: udbredt og sjlden Nr man bevger sig rundt i det danske landskab, undres man ofte over, hvor meget flint, der egentlig findes. Undersgelser viser, at 95 af stenene p de danske strande er flint. Denne undren over de store mngder forstrkes af, at flint p verdensplan er et sjldent mineral. Flinten hnger nemlig nje sammen med kridttidshavet, hvori den er opstet. I Sverige findes en prikket type svarende til den bornholmske. I nordeuropiske lande som Polen og Tyskland findes ogs flint, ligesom der findes et tilsvarende materiale (flint eller chert) i Sydengland. Men alle disse flintetyper er forskellige fra den danske. Den nordeuropiske flint er grovere i strukturen, mens den engelske mere ligner kvartsit eller renere chalcedon. Mange steder i verden Smykke i sort flint med bl chalcedon, Fyns Hoved Jrgen Kjr Poulsen findes lignende materialer af kvartsfamilien, som benvnes flint. Men den danske flint med sin opalstruktur, sit vandindhold og sin sejghed er speciel. Hvordan dannes flint? Ja, det er ikke s let en sag at forklare. S her har vi tnkt os at fremlgge tre kompetente geologers udlgning af dette vanskelige sprgsml. Troels V. stergaard skriver i sin velskrevne bog Sten og Blokke p Gyldendal 1985 side 52 til 53, at flint dannes i kalkaflejringer, og at udgangspunktet for dannelsen er kiselsvampenes nleformede skeletdele. Kiselnlene aflejres sammen med kalkslam og kalkskaller p havbunden og findes derfor spredt i det nyaflejrede kalk. Imidlertid kan kiselnlene g i oplsning i det vand, der er i kalkaflejringens porer, og kiselmaterialet bevger sig nedad, indtil det udfldes igen. Udfldningen kan ske i hulrum, men den starter ofte omkring et eller andet kiselholdigt materiale, fx en klump uoplste kiselnle. Nr udfldningen frst er begyndt, vil den nydannede flinteknold nrmest suge kisel til sig fra omgivelserne og derved vokse sig strre. I mange Smykke i gr flint med chalcedonre Sndervig Strand Jrgen Kjr Poulsen tilflde sker det p bekostning af kalk, som m g i oplsning og transporteres bort. Det er da sdan, at finkornet kalk lettere oplses end grovkornet. Derfor ser man ofte fx skaller af kalk i flintesten. I bogen findes en god illustration til forstelse af de 3 faser. Det andet bud p dannelsen af flint henter vi fra en anden spndende og velskrevet bog med titlen Sten i det danske landskab, Geografforlaget 1988. Den er skrevet af geologen Per Smed og kan kbes direkte fra forlaget. Per Smed skriver om dannelsen af flint side 84 og 85, at flint bestr af kvarts, som normalt anses for uoplseligt i vand. Hvordan kan flint da i det hele taget afsttes af gennemsivende vand? Jo, der er en kemisk udvej, der kan forklare det. Koger man kvartssand med en base, kan sandet oplses. Det illustreres med flgende formel: SiO22NaOH Na2SiO3H2O. Der dannes et stof, natriumsilikat, som i daglig tale kaldes vandglas. I naturen koges kvarts normalt ikke. Smutvejen er, at der findes en pors varietet med tilkoblede vandmolekyler: Opal SiO2,2H2O. Opalen oplses, (ogs ved normal udendrstemperatur af vand, der indeholder baser. SiO2 kan da afsttes som flint. Stribet flint fra Hjarn To betingelser skal alts vre opfyldt, for at der kan dannes flint: Der skal vre almindelig opal tilstede, og omgivelserne skal vre basiske. Kalk er en base. Kiselsvampe, en primitiv dyregruppe p bunden af kridthavet, havde skeletter af opal. Opalen oplstes, og flintknoldene dannedes. Som den tredje fagmand prsenterer vi Jn Olaf Svane, som afsluttede sin geologiske eksamen med at skrive speciale om flint. Han starter med at skrive, at ingen endnu overbevisende har forklaret, hvordan flint dannes. Der er mange teorier, der hver for sig lyder rigtige. Men dels har ingen kunnet eftervises, dels er der altid variationer i flinten, der ikke kan forklares med en enkelt teori. Og heri mener Jn Olaf Svane at den endelige sandhed ligger. Der er flere processer, der kan lede til ens eller rimeligt ens materialer. Indholdet i de fleste teorier er, at kisel fra dde dyr og planter - kiselalger og svampe - oplses af vand, som mske er blevet basisk af rdnende organismer. Dernst udskilles kislen igen i en eller anden - og her bliver det spekulativt - passende form p et passende sted. Med tiden omdannes det til flint. Den passende form kan vre som kiselgel. Det kan forklare stribet flint, idet der i geler kendes kemiske processer, som danner striber. Flint med bjergkrystaller Det forklarer ogs den gelagtige mikrostruktur, flinten viser under elektromikroskop. Der ses udprgede opallignende strukturer, endda med velordnede kuglelag, som man kender dem i delopal. men meget grovere og uden mulighed for det fine lysspil. (Prv at g ind og se under emnet opal.) Derudover ses chalcedonlignende strukturer, som er opbygget af mikrokrystallin kvarts. Det, gelen ikke forklarer, er forekomsterne af fine bjergkrystaller af helt ren kvarts, og den bl chalcedon, der kan have koncentriske lag, som kendes fra agater. De tolke.

Other: Jenna Johnson,Severine Caneele,Tanya Terrell,Lita Vasquez,Simon Petric,Johanna Wokalek,Julia Roy,Piroska Molnar,Neta Garty,Jane Asher




Maria Sten

Maria Sten facial



Maria Sten hairy

Maria Sten hairy



Maria Sten doublePenetration

Maria Sten doublePenetration



Maria Sten gyno

Maria Sten gyno



Maria Sten selfShot

Maria Sten selfShot



Maria Sten shemale

Maria Sten shemale



Maria Sten facesitting

Maria Sten facesitting



Maria Sten dildo

Maria Sten dildo



Maria Sten cFNM

Maria Sten cFNM



Maria Sten shorts

Maria Sten shorts